FRITID
FRITID
Da ungdomsskolen som institution blev vedtaget ved lov i 1942, var formålet, at de unge under 18 år skulle have mulighed for at holde sig beskæftiget i deres fritid. Både for at holde dem fra at lave ballade, men også for at gøre dem til livsduelige voksne mennesker med viden og kundskaber, de måske ikke kunne få i den etablerede folkeskole.
Formålet med Fritidsafdelingen er stadig den samme. De unge skal kvalificeres til det liv, der ligger foran dem, men tilbuddene ændrer sig naturligvis hele tiden i takt med de unges behov og interesser.
Alle unge kan gratis deltage i Fritidsafdelingens undervisning fra den dag, de starter i 7. klasse til og med den sæson, de fylder 18 år.
Fritidsafdelingen omfatter holdundervisning, ungdomsklubber i oplandsbyerne, tilbud ind i Den Åbne Skole (valgfagsundervisning til udskolingselever og KLC-tilbud), kørekort og førstehjælpsundervisning, rejser, ture, større events og projekter på tværs af organisationen.











